tirsdag den 3. juli 2018

Filmproduktion

Når man selv skal lave film, skal man få den hjælp der allerede ér der. Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken mere end én gang...

Børnefilmskolen

Dr - lav din egen film





En legendarisk lille gyserkortfilm



tirsdag den 31. oktober 2017

H. C. Andersen

Besjæling:



At give døde ting en sjæl, altså liv, kaldes besjæling. Drejer det sig om, at abstrakte fænomener (lykken, fædrelandet) får liv, taler vi om per­soni­fikation. I praksis er forskellen lille. Besjæling og personifikation kan ses som en slags metaforer, idet levendegørelsen bygger på et parallel­forhold mellem det reale (menneskelige) og det billedgjorte – legetøjet i H.C. An­der­sens eventyr Kærestefolkene for eksempel.
  
H.C. Andersen besjælede mange ting i sine eventyr, og da det var kende­tegn­en­de for romantikkens forfattere, at de mente, at én og samme ånd gennemstrømmede alt levende og dødt, finder vi mange personifikationer og besjælinger hos dem.

Hvordan var H.C. Andersens opvækst?

H.C. Andersen blev født den 2. april 1805 i Odense på Fyn, som dengang var Danmarks næststørste by. Her voksede han op som søn af skomager Hans Andersen og Anne Marie Andersdatter. I "H.C. Andersens Levnedsbog" fra 1832 (se kilder) beskriver forfatteren sine forældre: "Min Fader var ikke uden Dannelse og havde et herligt Hovede, hos min Moder var alting Hjertet; de vare begge temmelig forskjellige dog levede de meget godt sammen." Men rent økonomisk var der meget tilbage at ønske sig. Familien Andersen levede under trange kår i et lille hjørnehus ved Bangs Boder, hvor også bedsteforældre havde boet.
H.C. Andersen fortæller videre, hvordan hans fader om aftenen læste højt af Holberg og "Tusind og een nat". Faderen var i det hele taget meget kreativ: "Han lavede mig et Perspectiv, et lille Theater og billeder der kunde forvandle sig naar man trak i en Traad." I 1807 flyttede forældrene til et lille hus i Munkemøllestræde, hvor H.C. Andersen boede til 1819, da han forlod Odense til fordel for København.
Faderen døde, da H.C. Andersen kun var 11 år gammel. Moderen måtte ud og tjene, og H.C. Andersen kom på fattigskole. Ifølge netportalen H.C. Andersen Centret (se kilder) havde han, trods sin kærlighed til det danske sprog, problemer med retskrivning, hvilket netop skyldtes den mangelfulde skolegang i barndommen.

Hvordan var H.C. Andersens voksenliv og alderdom?

Som 35-årig begyndte H.C. Andersen at høste anerkendelse både herhjemme og i udlandet. I 1844 blev han indbudt som gæst af Christian VIII og Dronning Caroline Amalie til øen Föhr ved Vestkysten. Hans forhold til kongehuset blev hurtigt fortroligt.
På det romantiske område gik det ikke så godt. I 1843 kom den svenske sangerinde Jenny Lind til København, hvor hun gav koncerter og boede i børneværelset hos August Bournonville. Andersen forelskede sig i hende og mødte op med breve, digte og blomsterbuketter. Hun gengældte ikke hans følelser, men selv da hun forlod Danmark for at optræde i Tyskland, blev han ved med at skrive til hende. Da hun to år senere fejrede sin 25 års fødselsdag i København, klæbede han sig til hende som en skygge, ifølge biografien "H.C. Andersen" fra 1967 (se kilder). Men Jenny Lind betragtede udelukkende forfatteren som en ven, og til hendes afskedsselskab spurgte hun foran alle, om hun måtte betragte ham som en bror. Det dystre eventyr "Snedronningen" fra 1845 skulle være inspireret af H.C. Andersens ulykkelige forelskelse i den svenske sangfugl.
Efter sin 40 års fødselsdag gik H.C. Andersen til Kong Christian og bad om lønforhøjelse. Det blev straks bevilget, så han modtog 600 rigsdaler om året i fast digterløn fra kongeriget Danmark. Det var mange penge i datidens Danmark, og fra at være en fattig skomagersøn tilhørte han nu de højere sociale lag. I 1867 - 52 år gammel - blev han udråbt til æresborger i Odense.
De sidste år før sin død var H.C. Andersen ofte syg. Ifølge H.C. Andersen Centret (se kilder) fulgte kongehuset hans tilstand, og han modtog besøg af kronprins Frederik. Den 4. august 1875 døde H.C. Andersen af leverkræft. Gudstjenesten fandt sted i Vor Frue Kirke (Københavns Domkirke), og han blev begravet på Assistens Kirkegård, hvor man stadig kan besøge hans gravsted.

mandag den 30. oktober 2017

H C Andersen

Kunsteventyr er lig med H C Andersen, og en af de mest rørende eventyr er "Historien om en moder"


Hans Christian Andersen har skrevet skuespil, romaner, rejseskildringer og erindringsværker, men først og fremmest er han kendt og elsket for sine eventyr. Som en rød tråd gennem forfatterskabet løber ønsket om at høre til, passe ind og blive anerkendt, uanset om hovedpersonen er en grim ælling, en skorstensfejer eller en ung, aspirerende kunstner.
H. C. Andersens eventyr og historier overskrider det tidsbundne og det personlige. For i dem har han skabt universelle skikkelser og skæbner, der taler til læsere på tværs af alder, på tværs af vidt forskellige sprog og kulturer – og på tværs af den tidskløft på mere end 135 år, der er gået, siden han satte punktum for sit sidste eventyr.

mandag den 25. september 2017

Eventyr ... intertekstualitet

Der er omskrevet mange af de gamle klassikere...

Her er det Rune T Kiddes tegneserie om "den lilla møghætte og pulven" der er animeret:


lørdag den 23. september 2017

mandag den 28. august 2017

Det moderne og det folkelige gennembrud

Det Moderne Gennembrud var en litterær periode mellem 1870 og 1890 og afløses af det Folkelige Gennembrud der fortsætter frem til den store verdenskrig (den første verdenskrig) 1890 til 1920.

Forfattere i perioden:

(Klik på forfatterne for at komme videre til forfatternet)
Kunstnere i perioden:

Der er naturligvis mange andre uhyre vigtige forfattere (Georg Brandes bl.a.) og kunstnere, men dem må du selv søge og læse om.

Det moderne
Moderne betyder egentlig ny eller nye måder. Før havde kristendommen og kirken været næsten alene om at bestemme samfundets moralbegreber. Det var også kristendommen og religiøse stemninger, der formede den forestilling, at mennesket på mystisk vis var forbundet med naturen. 
Alt det forandrede sig med Det moderne gennembrud. Nu skulle naturvidenskaben og menneskets fornuft give mennesket nye muligheder for at forstå sig selv og naturen.

Litteraturen i Det moderne gennembrud
 
Forfatterne i tiden omkring Det moderne gennembrud udviklede nye måder at skrive på, og der opstod nye genrer at skrive i. 
Naturvidenskaben og fornufstænkningen fik plads i litteraturen, og på den måde var litteraturen med til at præge, hvordan mennesket begyndte at tænke om sig selv i verden.

Samfundsdebat og realismeLitteraturen havde før været præget af romantiske forfatteres idylliske skildringer, men det blev nu afløst af en samfundsdebatterende og realistisk litteratur. 
Litteraturen skulle – med litteraturkritikeren Georg Brandes’ ord – ”sætte problemer under debat”. Det betød at litteraturen skulle være politisk, diskuterende og samfundsoplysende. 


Naturalisme i litteraturenFør Det moderne gennembrud var den almindelige overbevisning, at mennesket var skabt af Gud, og at menneskets liv og skæbne skulle formes efter, hvad der var Guds vilje. Den forestilling gjorde Det moderne gennembruds forfattere op med. De skildrede i stedet mennesket med udgangspunkt i naturvidenskaben - som et biologisk væsen, formet af sin natur og sit miljø. Den menneskeopfattelse kalder man naturalistisk. 
Arv og miljøGennem litteraturen gjorde man sig tanker om, hvordan et menneske får sin identitet i et samspil mellem miljø og arv. 

Ulykkelig kærlighed og kønnenes kamp
Det moderne gennembruds forfattere skrev selvfølgelig også om kærlighed. Men i deres bøger blev kærligheden sjældent lykkelig, hvis den da overhovedet blev til virkelighed. 
Kærligheden kunne som hos J.P. Jacobsen være en drøm eller en længsel; den kunne som hos Herman Bang være et fjernt minde; eller den kunne blive til kvindeundertrykkelse, som det viste sig under den såkaldte sædelighedsfejde.



Når du logger ind på gyldendal her så skal du se de små filmklip om tiden.

Der er tre overemner, og du skal se alle tre film. 
Hvem er jeg
Land og by
Køn og kærlighed