En musikvideo er en kort og oftest meget udtryksrig film, der tager udgangspunkt i en sang. Sangeren eller bandet synger oftest selv sangen i musikvideoen. Musikvideoer er inspireret af koncerter, reklamefilm og musicals. Formålet er ofte at markedsføre en sang og sig selv, men for nogle bands og sangere er musikvideoen blevet et vigtigt kunstnerisk og visuelt udtryk på niveau med deres sangtekster og musik.
Der findes forskellige genrer af musikvideoer. Overordnet set kan de inddeles i to: Den narrative og den lyriske.
Tempoet i musikvideoerne er ofte hurtigt med mange billeder og et bevægeligt kamera. Det visuelle udtryk i musikvideoer har bl.a. inspireret spillefilm og reklamer.
- Giv en kort beskrivelse af bandet eller sangeren.
- Redegør for, hvornår musikvideoen er lavet.
- Redegør for musikvideoens målgruppe. Passer musikvideoens målgruppe umiddelbart med sangerens typiske målgruppe?
- Skriv dine associationer ned til musikvideoens titel, har den samme titel som sangen?
- Giv gerne et kort resume af musikvideoen.
- Genrebestem din musikvideo, det kan fx være, den er meget drømmende, fortællende, lyrisk eller en koncertvideo.
- Hvordan er filmens komposition? Følger den fx berettermodellen?
- Hvordan starter filmen? Starter den fx in medias res?
- Hvordan er spændingen i musikvideoen, indgår der nogle konflikter, et vendepunkt eller et klimaks?
- Løses filmens konflikter?
- Hvem forårsager konflikterne?
- Hvilken betydning har konflikterne for personerne i musikvideoen?
- Hvordan skabes der spænding og handling i musikvideoens historie?
- Inddel musikvideoen i afsnit ud fra komposition og scener. Giv gerne afsnittene en overskrift, og skriv et par stikord til hvert afsnit.
- Hvordan er scenerne opbygget?
- Hvilken genre er musikken i videoen?
- Hvordan er musikken, er den fx aggressiv eller rolig?
- Hvilken betydning har musikken for stemningen i filmen?
- Hvilke musikinstrumenter anvendes i nummeret?
- Hvad handler sangen om, og hvordan er sangen opbygget?
- Hvad er tekstens budskab?
- Passer tekst og billede umiddelbart sammen?
- Hvordan er sproget i teksten? Bruges der fx slang, bandeord eller billedsprog?
- Hvilken virkning har de sproglige virkemidler for handlingen?
- Hvad siger sproget om musikvideoens målgruppe?
- Hvilken ordklasse anvendes oftest?
- Hvordan er den sproglige rytme?
- Hvordan er musikvideoens billedkomposition med hensyn til det gyldne snit? Og hvilken af de tre perspektivtyper er den mest anvendte?
- Hvordan er farverne anvendt, og hvilken virkning har det?
- Hvordan er lyset?
- Hvordan er billedbeskæringen? Hvornår bruges fx supertotal, halvnær eller ultranær.
- Hvordan er kamerabevægelsen? Bruges der panorering, tiltning, travelling, håndholdt kamera, subjektivt kamera eller zoom? Hvordan bevæger kameraet sig i forhold til det, der filmes?
- Hvordan er klippeformerne og klipperytmen? Hvornår bruges krydsklipning, parallelklipning, langsom klipning, hurtig klipning og flash back?
- Hvordan er klipningen i forhold til musikken i videoen?
- Hvordan er scenografien (ting, farver, steder mv.)?
- Hvem har synsvinklen i videoen?
- Hvad får vi at vide om hovedpersonens ydre, fx i forhold til tøj, kropssprog og stemme?
- Hvad får vi at vide om hovedpersonens indre, fx i forhold til følelser, karaktertræk og tanker?
- Hvad får vi direkte og indirekte at vide om hovedpersonen?
- Hvilke bipersoner er med i videoen?
- Hvilken betydning og relation har bipersonerne til hovedpersonen?
- Hvordan udvikler hovedpersonen sig i musikvideoen?
- Hvilken historisk tid foregår musikvideoen i?
- Hvor lang tid foregår handlingen over?
- Hvilket miljø foregår handlingen i?
- Hvordan passer billede og tekst sammen i musikvideoen, og hvilken betydning har det for udtrykket?
- Hvad er musikvideoens vigtigste tema og hvorfor?
- Hvilke andre temaer behandler musikvideoen?
- Hvad er musikvideoens budskab, og hvordan kommer det frem?
- Hvad er hovedformålet med musikvideoen?
- Hvad er din fortolkning af musikvideoen?
- Hvilke andre sange eller musikvideoer kender du af samme band eller sanger?
- Hvilke websites og medieomtale knytter sig til musikvideoen, og hvordan er kvaliteten af indholdet?
- Hvilke andre musikvideoer eller sange har du set med samme tema, genre eller budskab?
- Kan du sætte musikvideoens tema eller konflikt i forhold til tiden i dag?
- Hvilken historisk periode eller kultur kan musikvideoen placeres i? Er den en del af en bestemt musikhistorisk periode?
- Kender du til lignende konflikter og problemstillinger som dem, musikvideoen behandler?
http://www.danskfaget.dk/udskoling/elevsider/analyseredskaber/film-og-computerspil/musikvideoer/