Lyrik - analyse

Du skal i din gruppe arbejde med Gyldendals analysecirkel

Klik her og gå videre til 'lyrik-cirkel' 

• I skal lave en fuld analyse af  'det var en lørdag aften' hvor I bruger analysecirklen. 

• Jeres analyse skal skrives direkte ind i kompendiet på/ ved teksten 'det var en lørdag aften'.

• I har ca. 30 minutter til at færdiggøre jeres analyse.

Det er ikke Kim Larsen som der står bag 'det var en lørdag aften', men her kan I høre hans fortolkning af den:

Det var en lørdag aften

Vi skal sammenligne analysemetoder, og du skal fremlægge din gruppes arbejde. 

lyrik

Digte

---

Digte defineres som en kort tekst opdelt i strofer. Den sproglige udformning er stram. hvilket betyder, at der er så få ord som muligt.

Man kan opdele digte i ungergenrer:

Lyrisk: Fortæller om følelser, stemninger og tanker. Ofte en subjektiv oplevelse.

Episk: Fortæller en handling. Stroferne er kronologiske. Fx folkeviser, børnesange, lejlighedssange.

Knækprosa: Versene er "knækket" over/brudt.

Genre:

• Hvorfor er det et digt?
• Rimdigt / knækprosa?
• Lyrisk: fortæller om følelser og stemninger.
• Episk: fortæller en handling.

Indhold:

• Skriv en overskrift til hver strofe.
• Skriv nøgleord, så du mundtligt med dine egne ord kan gengive, hvad digtet handler om.

Sproget:

• Er det talesprog?
• Er det almindeligt skriftsprog?
• Er det højtideligt sprog?
• Er det gammeldags sprog?
• Giv eksempler!
   
• Positive ord (+ ord)
• Negative ord (- ord)
• Neutrale ord (0 ord)
• (se især tillægsordene)

Ordbilleder:

• Sammenligning: "Grim som en abe" (som)
• Metafor: "Flaskens hals” ‑ ord fra forskellige områder sættes sammen og giver ny betydning.
• Besjæling: "Stenen græd? "Hunden sukkede opgivende" Døde ting eller dyr får menneskelige egenskaber.
• Personificering: "Kærligheden overvinder alt" Et abstrakt begreb får menneskelige egenskaber.
• Sammenligninger
• Modsætninger
• Gentagelser: Understreger eller forstærker virkningen

Realplan / billedplan

• Realistisk - virkeligt eller ren fantasi

Form:

• Hvor mange strofer?
• Hvor mange vers?
• Er stroferne ens?
• Er versene lige lange?

Rim:

• Enderim: parrim aabb
• Krydsrim abab
• Omsluttende rim abba
• Stavelsesrim: hjerte / smerte
• Bogstavrim: den dovne dulle dasede

Fortolkning:

• Hvad er digtets emne?
• Hvad fortæller digtet (forfatteren) om emnet?

Lyrik

Sproget i digt/ lyrik

Ordene i et digt hænger sammen med dets situation, altså det digtet ”handler” om. Det er ordene, der skaber digtets univers. Mange digtere sætter ord fra forskellige sammenhænge sammen på nye og overraskende måder. Det kan både have den effekt, at vi ser med nye øjne på det fænomen, digtet handler om, eller også at vi bliver mere opmærksomme på vores brug af ordene.

Opbygning

Et digt adskiller sig fra mange andre genrer pga den måde det er opbygget på.
Særlige ord der hører til arbejdet med digte er:

• Strofer
• Vers
• Rim

skriftlig fremstilling

Når man skriver, skal man ikke skrive talesprog...
-en hvad man ellers bør gøre,kommer der her lidt hjælp til:

Del din skriveproces op i flere faser

Er du god eller dårlig til at skrive? Hvis du har svært ved at skrive, er det måske fordi du vil for mange ting på én gang: analysere, få ideer, strukturere, formulere og skrive grammatisk korrekt - på en og samme tid. Det er sjældent man kan al det på en gang.
Tænk på din skriveproces som et vaskeprogram i en vaskemaskine. Man tager et trin ad gangen. Ellers skal man både vaske, skylle og centrifugere på samme tid. Først skriver du for at få ideer. Så skriver du løse udkast hvor du prøver at få ideerne til at hænge sammen. Så sletter du dårlige afsnit og laver en disposition. Først nu begynder du at skrive teksten til dit oplæg.

Skriv for at tænke over hvad du vil skrive

Mange tror at man skal være helt klar over hvad man vil skrive før man begynder at skrive. At hele ideen skal være gennemtænkt inden man trykker på tasterne. Men det at skrive kan ofte være den bedste metode til at finde ud af hvad man tænker. Man udvikler tanker mens man skriver. Når man skal lave en tale, er det ikke sikkert at man har helt styr over hvad man vil sige inden man begynder at skrive. Men når man begynder at skrive, vil man efterhånden nå frem til måske seks-syv forskellige pointer som man gerne vil have frem. Derefter kan man udvælge de tre vigtigste pointer og koncentrere sig om dem.

Metoder til at få ideer

Der findes tre kendte intuitive metoder til at finde på ideer når man skal i gang med at skrive om et emne: Brainstorm, mindmapping og hurtigskrivning. Der er noget stormende over alle tre metoder. Man stormer ind i hjernen og finder alt hvad der ligner noget man kan bruge. Man tillader ikke hjernen at være kritisk og blokere for kreative indfald.
Når man ikke kan skrive, er det ofte fordi man sidder og grubler over om et komma skal stå dér, eller hvordan man skal få to sætninger til at hænge sammen. Man forsøger at være kreativ (få ideer) og være kritisk (slette dårlige ideer) på en gang. Det svarer til at man vil speede og bremse på samme tid. Det kan man ikke. Når man bruger de tre metoder, spekulerer man ikke over om det man skriver er godt eller skidt, man fokuserer kun på at få ideer, på at speede. Når man er færdig med øvelsen, ser man om der er noget der kan bruges. Det er ikke altid tilfældet, men som regel har man fået en idé og afklaret hvad man synes der er interessant. Øvelserne giver dig et overblik over hvad du synes er vigtigt at få sagt.
Du kan lave alle tre metoder til hvert emne eller nøjes med at vælge den du bedst kan lide.

Brainstorm - 2 minutter

Skriv hurtigt ord ned om et emne du vil holde en tale om. En strøm af ord vælter ud af pennen og ned på papiret. Hvad er det egentlig du vil sige med din tale? De fleste af ordene siger dig måske ikke noget, men måske er der et enkelt ord der gør dig nysgerrig. Sæt ring om de ord der er "varme", dem du gerne vil blive klogere på, og gå videre med dem.
Når du har fundet dit fokus, kan du gå på nettet eller finde bøger som du bruger til at kvalificere dit oplæg med.

Mindmapping - 3 minutter

Metoden minder om brainstorm, men den vil ofte give et større overblik over emnet. Hvor man i brainstorm får en lang række usammenhængende ord, vil man i mindmapping automatisk kategorisere ordene i grupper. Metoden består i at man skriver et ord i midten som man lader andre relaterede ord vokser ud af. Når man ikke kan skrive flere ord på den gren, starter man en ny gren. Dernæst videre til næste gren.
Det vigtige er at du kategoriserer de forskellige sider af emnet. Det vil skabe et overblik og det vil give dig en fornemmelse for hvor du synes det interessante er. På den måde får du en idé om hvor du skal ud og lede, hvilke eksperter, kilder og bøger du skal opsøge. Sæt ring om den gren der gør dig nysgerrig og gå videre med den.

Hurtigskrivning - 5 minutter

Når man laver hurtigskrivning er der én vigtig hovedregel: Man skriver og skriver - ukritisk og uden ophør i 5 (eller 10) minutter. Man løfter ikke pennen fra papiret en eneste gang, man streger ikke ord ud, bekymrer sig ikke om ordlyden. Hvis man kun kan skrive de samme 3 ord, fortsætter man at skrive dem indtil der dukker et fjerde ord op.

Stop ikke op under skrivningen, heller ikke hvis du skriver noget sludder. Fokuser på det der kan bruges, ikke på det der ikke kan. Det der overrasker dig og gør dig nysgerrig. Når du er færdig med at skrive, går du tilbage og ser om der er noget af det der kan bruges. Hvad er interessant? Hvor blev du nysgerrig?
Når du har fundet ud af hvor din interesse ligger, kan du lave nye hurtigskrivningsøvelser om det punkt. Du kan fx bruge hurtigskrivningsøvelser til at besvare disse spørgsmål: 1.Hvad vil jeg sige med min tale? 2. Hvorfor er det vigtigt for andre at vide noget om det? 3. Hvad er det jeg vil overbevise andre om? 4. Hvilke eksempler kender jeg på det?

Sådan får du let ved at skrive

Skriv frit og eksperimenterende, som du ville gøre i en dagbog ingen skal se. Senere kan du altid redigere i dårlige passager.
Skriv tekstens dele, ikke det hele. Man går i stå hvis man koncentrerer sig om hele teksten.
Begynd hvor som helst. Man skal ikke insistere på at begynde med begyndelsen. Formuler de nemme dele først, fx midten, dem du har tænkt igennem, på den måde glider du i gang.
Brems ikke op når det kører, er der årstal eller andet du er usikker på, så sæt et kryds og slå dem op senere.
Skriv ofte, hver dag så det bliver en naturlig måde at tænke på. Man bliver god af at skrive ofte.
Skriv med konkrete detaljer, så det ikke er abstrakt hele tiden. Det er lettere at skrive om konkrete ting, om det man kan se og røre ved. Konkrete detaljer gør teksten virkelig - både for dig selv og for modtageren.

Lav en disposition

En disposition er en kortfattet oversigt over indholdet i en tekst. Det kan være en god ide at lave en disposition inden man begynder at skrive, fordi det giver et overblik over indholdet. Det giver også en fornemmelse af den rækkefølge informationerne skal komme i.

• Læs dine noter og de løse udkast og giv hvert afsnit et nummer.
• Forklar hvorfor hvert afsnit skal med. Hvis ikke de peger frem mod tekstens overordnede pointe, skal du bruge metoden kill your darlings. Det vil sige du at sletter de ting som du synes er spændende, men som du ikke kan få til at hænge sammen med det øvrige.
• Hvor meget skal de enkelte afsnit fylde? De vigtige pointer skal fylde mest. Tegn store kasser til vigtige afsnit, mindre kasser til underordnede afsnit. Så får du et overblik over hvor meget du skal skrive på de forskellige afsnit.
• Rækkefølgen - tænk over den rækkefølge afsnittene skal komme i. Du kan bruge Hollywood-metoden til at overskue rækkefølgen. Beskriv indholdet i hvert afsnit med et par ord og nedskriv dem på små stykker papir. Læg dem op på bordet og overvej rækkefølgen. Ligesom når man i filmbranchen diskuterer i hvilken rækkefølge scenerne skal komme.

Kriterier for et godt skriftligt arbejde:

1. Du har styr på genren:hvilken genre skal du skrive og hvilke krav gør sig gældende for lige netop den genre?
2. Du ved hvad du vil have med: har du lavet en brainstorm og et mindmap for at få overblik?
3. Du har lavet en disposition for din tekst: Har du overvejet hvordan din tekstopbygning skal være?

Hvordan er skriveprocessen?



Tjeklisten, når du tænker du er færdig:

• Sidehoved med fulde navn, klasse og skolenavn
• sidetal og justeret margen
• automatisk orddeling
• overskrift: enten den du skal skrive ift opgaven eller en rammende overskrift/ titel, som giver mening og/ eller vækker interessen.
• Der er brugt mange adjektiver og sproget er beskrivende.
• Det er skrevet efter devisen "show don't tell"
• sproget er varieret, og der er blevet brugt synonymordbog til at variere sproget.
• alle sanser er i spil
• det er ikke alle afsnit der er lige levende, men derimod er der 'kul på' i de vigtigste afsnit.
• din grammatik er i orden.
• din tegnsætning er i orden.