Romananalyse

Definition: Hvad er en roman? 

Skrives af forfattere. En lang historie i bogform (Ca. 100-700 sider). KAN ligne virkeligheden, men er opdigtet (= fiktion). Har flere handlingsforløb/kan strække sig over længere tid - man kender ikke alle personer fra starten. Slutningen kan være overraskende.

Hvordan er denne roman i forhold til definitionen?

Titel?

Hvilken type roman er det?
(F.eks. historisk, fantasy, romantisk, krimi-, spøgelses-, socialrealistisk.. o. lign.)

Hvilken målgruppe er den skrevet til?

Forfatter?
(Kender du noget til forfatteren? Søg evt. oplysninger om ham/hende!)

Hvornår er bogen skrevet?

Hvilket forlag?

Handling?
(Giv et kort referat med dine egne ord! Kronologisk? Springende i tid? Flash back?)

Analyse af tekstens problemer:
Hvilke problemer rejses i teksten? Løses de? Er der tale om en ond cirkel? Gives der en løsning på, hvordan man kommer ud af denne onde cirkel? Har DU en løsning? Kan de løses? Vil problemerne efterlade spor i fremtiden? Er de involverede personer opmærksomme på eller skyld i problemerne? Hvem eller hvad er årsag til problemerne? 

Tid?
(Historisk tid? Hvor lang tid strækker handlingen sig over?)

Sted?
(Hvor foregår handlingen?)

Miljøkarakteristik?
(Bolig? Mennesker? Samfund?)

Personkarakteristik?
(Hoved- og bipersoner? Statister? Alder? Udseende? Job?
Væremåde? Holdninger? Selvopfattelse? Din opfattelse
af personen? O.a.)

Følg hovedpersonen! Gør evt. sådan: Find 5-25 steder hvor personen nævnes! (Måske står der NAVN, HAN, HUN eller JEG?!) Hvert sted skal du undersøge dette: Hvor er personen? Hvem er personen sammen med? Hvad foretager personen sig? Hvordan har personen det? (følelser?) Begrund! Hvad vil personen foretage sig om lidt? Skriv sidetal for hvert sted du undersøger!
Lav et skema over oplysningerne!
Vigtigt! Når du har lavet skemaet, skal du nedenunder vurdere skemaets indhold og skrive noget PERSPEKTIVERENDE,  TOLKENDE og INTERESSANT om personen i forhold til de punkter, du har undersøgt.

Fortællersynsvinkel?
(Jeg-fortæller? Alvidende fortæller?) 

Hovedtema?
(Hvad er det vigtigste bogen handler om?)

Sidetemaer?
(Hvad handler den også om?)

Sproglige virkemidler?
(Tillægsord? Metaforer? Ironi?  Slang? O.a.?)

Hensigt?
(Hvad er forfatterens budskab? Hvilke personer
repræsenterer positive værdier? Negative?)

Spænding? I en roman udløses spændingen lidt ad gangen, og meget ofte først til sidst. Gør rede for spændingen i denne roman og lav gerne sidehenvisninger!

Fortolkning/perspektivering?
(Modsætninger? Begreber? Hvilke tanker sætter bogen i gang hos dig? Har du læst, set eller hørt om emnet før? Hvad er din mening?)

Handlingslinje og spændingskurve?

(Berettermodel og lign.)

 

 

Kommentar

Kommentar: Folkeskolen skal vågne op

Af Fei Chen, Innovation Platform Director, Grundfos
20. maj 2013,

9.z mod Kina har givet os en klar besked: Kina har noget i sit skolesystem, som vi kan lære af: disciplin, respekt for læreren, accept af konkurrence, turde at stille krav til hinanden og at arbejde flittigt på en opgave.

DRs TV-program 9.z mod Kina er afsluttet. En programserie, som for første gang sammenligner en 9. klasse i Danmark med en 9. klasse i Kina. De danske elever har tabt i tre ud af fire prøver: læsning, matematik og samarbejds- og kreativitetstests. Det er en stor negativ overraskelse for de fleste af os. Vi har jo altid troet, at danskere har patent på kreativitet! Hvordan kan dette så overhovedet ske?

Jeg er selv mor til to drenge, som går i dansk folkeskole. Jeg er også født i Kina og er vokset op i det kinesiske uddannelsessystem, inden jeg kom til Danmark, for at arbejde på en ph.d. afhandling i 1989. Denne udsendelse har derfor virket min store interesse.

Det er tilfældigt at DRs programrække 9.z mod Kina er blevet sendt, mens lærerne har været lockoutet. I hele forhandlingsprocessen og lockout-perioden, har vi oplevet Lærerforeningens formand Anders Bondo Christensen, gang på gang tale arrogant om den danske folkeskole model som værende så enestående, og der ikke skal komme nogen og fortælle os, hvad der kan gøres bedre. Lærerformanden medvirker også i hvert afsnit af 9.z mod Kina. Jeg savner, at han på noget tidspunkt rigtigt anerkender, at vi kan lære noget af Kina og det kinesiske skolesystem. Denne arrogante attitude er skadelig for den nødvendige udvikling og forbedring af det danske skolesystem, som er så fundamentalt afgørende for den næste generation og dermed Danmarks fremtid.

For Danmark er et lille land. Danmark har ikke nogen naturressourcer. Vi bliver nødt til at være rigtig gode til innovation for at kunne vinde i morgendagens globale konkurrence. For at kunne være innovativ, blive man nødt til at have en basal viden. Som man siger i Kina: man kan ikke bygge en høj bygning på sand. Vores børn skal have en ordentlig folkeskole uddannelse for at de kan fungere på fremtidens arbejdsmarked. Det vi har brug for i Grundfos, hvor jeg har ansvar for den innovative forretningsudvikling, er medarbejdere som kommer med en solid grundviden, som tør stille krav til sig selv og andre, evner at respektere andres ideer, og kan udvikle sine egne ideer. Og det vurderer jeg, at alle virksomheder som vil overleve har brug for at deres medarbejdere kan. Dansk erhvervsliv er dybt afhængigt af at folkeskolen kan skabe den mulighed for den kommende arbejdsstyrke.

Kineserne er i allerhøjeste grad klar over den globale konkurrence situation. Den kinesiske regering har besluttet at Kina skal være verdens førende forsknings- og udviklings centrum i fremtiden. Derfor bliver der investeret penge i det kinesiske uddannelsessystem med en stærk målrettethed. Kineserne har en lang tradition for at sætte en god uddannelse til børnene højest. Der findes mange historier siden gammel tid om, hvordan mor og far gør store ofre, ja, gør alt hvad de kan, for at give deres børn den bedste uddannelse. Kinesiske forældre stiller store krav til deres børn og ikke mindst til sig selv. Det er almindelig kendt i USA, at skoler med mange kinesere har de bedste karaktergennemsnit.

I programmet taler Anders Bondo Christensen om at fokus i den danske folkeskole er på at lære eleverne at tage ansvar. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan de elever viser, at de tager ansvar, når de ikke kommer til tiden i timerne, ikke laver deres opgaver til tiden som de skal, og ikke kan lade være med at forstyrre i timerne.

Derimod er tydeligt at se, at de kinesiske elever er rigtig gode til at koncentrere sig om opgaven, og være målrettet når de skal løse den. De respekterer hinandens idéer, bygger videre på andres idéer, og er i stand at tænke i innovative processer. De evner at lære hurtigt og systematisk – det er et kritisk afgørende parameter for effektiv innovation!

I Kina bliver børn testet meget – allerede fra børnehaveklassen. Børnene arbejder hårdt hele vejen igennem, for at kunne komme ind i de bedste børnehaver, på de bedste folkeskoler, de bedste gymnasier og de bedste universiteter. Kinesere er trænet fra barndommen til at være konkurrenceorienterede. Hvis du er dygtig, får du lov til noget særligt. Mentaliteten er altså stik imod danskernes Jantelov. Et eksempel er, at jeg sprang gymnasiet over: Som 15-årig kunne jeg gå direkte fra folkeskolen, ind på et af de førende universiteter, fordi jeg var dygtig nok til at bestå universitetets adgangseksamen.

Jeg oplever, at mange fra vestlige lande ofte undervurderer folk fra Asien, fordi de ofte er så stille og ikke siger ret meget. Da jeg kom til Danmark i 1989, undrede jeg mig over, hvorfor jeg ikke var så god som danskerne til hurtigt at stille et spørgsmål. Det er senere blevet klart for mig, at folk fra Asien først vil spørge, når de har tænkt emnet igennem. Hvis man bliver bevidst om det og træner sig op, kan man stille nogle rigtigt kvalificerede spørgsmål hurtigt og på et meget højt niveau, fordi man har den nødvendige basale viden i orden.

9.z mod Kina virker som en »wake up call« for Danmark. Programserien har tydelig dokumenteret, at det danske skolesystem har rigtig stort behov for forbedring og udvikling. 9.z mod Kina har givet os en klar besked: Kina har noget i deres skole system som vi kan lære af: disciplin, respekt for læreren, accept af konkurrence, turde at stille krav til hinanden, og arbejde flittig på en opgave.

Det er på tide for os i Danmark at finde ud af, hvordan vi bedst kan lære af Kina, og at vi ikke skal spilde mere tid på at diskutere, om vi har behov for at lære fra andre kulturer.

 

 

 

Nu skal du skrive en kommentar til et af emnerne…

1.   Ungdom

2.   Folkeskolen

3.   Andre kulturer

 

Vælg kun ét emne, og skriv din kommentar. Du kan forholde dig til Fei Chens kommentar, men behøver ikke.

Find selv på overskrift.

Kommentar

Kommentar og klumme

En kommentar er en navngiven persons mening om et aktuelt emne af en vis betydning for avisens læsere.

Den kan være skrevet af en af avisens journalister, men også af én af læserne eller af meningspersoner i den offentlige debat. Forudsætningen for kommentareren er, at den skal vide, hvad den taler om, indeholde gode argumenter og have en stærk mening.

Kommentaren skal bæres af en stærk personlig synsvinkel eller et engagement fra starten for at være interessant. Men den behøver ikke at diskutere sit emne ved at fremføre modpartens synspunkter. Dem må læseren få i den almindelige samfundsdebat.

Nyhedshistorier og kommentarer bør holdes skarpt adskilt. Alligevel opererer nogle aviser med blandingsformer af disse to modsætninger, de såkaldte kommentager. De kan især findes i Ekstra Bladet. Men ellers er det efterhånden de færreste aviser, der tillader deres journalister at skrive både nyheds-, baggrunds- og kommenterende artikler på det samme stofområde, fordi det belaster troværdigheden i nyhedsdækningen.

Klumme, som egentlig betyder spalte, er en særlig form for kommentar. Dens vigtigste opgave er at behandle hverdagens fænomener eller trivielle hændelser på en sådan måde, at læseren opdager nye sider ved tilsyneladende velkendte ting - gerne lidt skæve og morsomme.

 

Fra www.aiu.dk