Folkeviser

Om genren

Folkevisen kom til Danmark i 1200-tallet. Det er en vise, man dansede til. Folkeviserne er episke viser, der typisk består af 2- eller 4-linjede strofer med enderim. De fortæller om overklassemiljøet i middelaldersamfundet, fx om livet på herregården og om strid mellem to slægter. De fleste stammer dog fra 1250-1300, og viserne blev først nedskrevet fra omkring 1590. Mange adelsdamer nedskrev viserne i en slags poesibog, der var formet som et hjerte, Hjertebogen. I begyndelsen var viserne populære hos adelen, men senere bredte moden sig til den almindelige befolkning. Viserne inddeles i

• Ridderviser (adelige, herremænd og storbønder)
• Trylleviser (menneskets møde med det overnaturlige)
• Historiske viser (historisk kendte personer eller begivenheder)
• Skæmteviser (druk, slagsmål og latterliggørelse af personer)
• Kæmpeviser (helte og nordiske guder).

Historiske viser

• Dronning Dagmars død
• Erik Klippings drab

Ridderviser

• Ebbe Skammelsøn
• Torbens Datter

Trylleviser

• Germand Gladensvend
• Agnete og Havmanden
• Elverhøj

Skæmteviser

• Roselil' og hendes moder
• Katten ligger under kakkelovn
• Der stode tre skalke og tænkte et råd

Helteviser

• Kong Didrik og hans kæmper
• Svend Felding
• Ungen Svejdal

Marianne Henriksen fra Års skole har lavet et dokument, lige til at printe, med informationer og analysemetode:


http://www.aarsskole.dk/dansk/folkevise/ANALYSE%20AF%20FOLKEVISER.pdf

Romantikken

Romantikken - den litterære periode 1800 - 1870.

Romantikken hænger uløseligt sammen med Englandskrigene og Danmarks store problemer efter vi holdt med Napoleon. 
Det er en litterær periode hvor der er fokus på Oehlenschläger, HC Andersen og Grundtvig, og de skriver "i trods" for at redde Danmark.

Tryk her for at læse om Romantikken

Romantikken er navnet på den litterære del, hvor malerkunstens periode kaldes "guldalderen". Her er der fokus på kunstnere såsom: Eckersberg, Bertel Thorvaldsen og Skovgaard.

Lidt (ok, meget) nørderier omkring Guldalderen: klik her og se også denne video (ikke nørdet, men nem)

Bemærk dog at den også kører videre ind i den næste periode (det moderne gennembrud)



Til den mere faktuelle del af Romantikken, klik her



MEN den virkelige bonus læses her. Bemærk særligt ham tyskerens navn...

Analyse til musikvideo

Analyseredskab til musikvideoer

Karakteristik af musikvideoer

En musikvideo er en kort og oftest meget udtryksrig film, der tager udgangspunkt i en sang. Sangeren eller bandet synger oftest selv sangen i musikvideoen. Musikvideoer er inspireret af koncerter, reklamefilm og musicals. Formålet er ofte at markedsføre en sang og sig selv, men for nogle bands og sangere er musikvideoen blevet et vigtigt kunstnerisk og visuelt udtryk på niveau med deres sangtekster og musik.
Der findes forskellige genrer af musikvideoer. Overordnet set kan de inddeles i to: Den narrative og den lyriske.
Tempoet i musikvideoerne er ofte hurtigt med mange billeder og et bevægeligt kamera. Det visuelle udtryk i musikvideoer har bl.a. inspireret spillefilm og reklamer.

Introduktion til musikvideoer

1. Giv en kort beskrivelse af bandet eller sangeren.
2. Redegør for, hvornår musikvideoen er lavet.
3. Redegør for musikvideoens målgruppe. Passer musikvideoens målgruppe umiddelbart med sangerens typiske målgruppe?
4. Skriv dine associationer ned til musikvideoens titel, har den samme titel som sangen?
5. Giv gerne et kort resume af musikvideoen.
6. Genrebestem din musikvideo, det kan fx være, den er meget drømmende, fortællende, lyrisk eller en koncertvideo.

Filmens komposition

1. Hvordan er filmens komposition? Følger den fx berettermodellen?
2. Hvordan starter filmen? Starter den fx in medias res?
3. Hvordan er spændingen i musikvideoen, indgår der nogle konflikter, et vendepunkt eller et klimaks?
4. Løses filmens konflikter?
5. Hvem forårsager konflikterne?
6. Hvilken betydning har konflikterne for personerne i musikvideoen?
7. Hvordan skabes der spænding og handling i musikvideoens historie?
8. Inddel musikvideoen i afsnit ud fra komposition og scener. Giv gerne afsnittene en overskrift, og skriv et par stikord til hvert afsnit.
9. Hvordan er scenerne opbygget?

Sangen og musikken

1. Hvilken genre er musikken i videoen?
2. Hvordan er musikken, er den fx aggressiv eller rolig?
3. Hvilken betydning har musikken for stemningen i filmen?
4. Hvilke musikinstrumenter anvendes i nummeret?
5. Hvad handler sangen om, og hvordan er sangen opbygget?
6. Hvad er tekstens budskab?
7. Passer tekst og billede umiddelbart sammen?

Tekstens sprog

1. Hvordan er sproget i teksten? Bruges der fx slang, bandeord eller billedsprog?
2. Hvilken virkning har de sproglige virkemidler for handlingen?
3. Hvad siger sproget om musikvideoens målgruppe?
4. Hvilken ordklasse anvendes oftest?
5. Hvordan er den sproglige rytme?

De filmiske virkemidler

1. Hvordan er musikvideoens billedkomposition med hensyn til det gyldne snit? Og hvilken af de tre perspektivtyper er den mest anvendte?
2. Hvordan er farverne anvendt, og hvilken virkning har det?
3. Hvordan er lyset?
4. Hvordan er billedbeskæringen? Hvornår bruges fx supertotal, halvnær eller ultranær.
5. Hvordan er kamerabevægelsen? Bruges der panorering, tiltning, travelling, håndholdt kamera, subjektivt kamera eller zoom? Hvordan bevæger kameraet sig i forhold til det, der filmes?
6. Hvordan er klippeformerne og klipperytmen? Hvornår bruges krydsklipning, parallelklipning, langsom klipning, hurtig klipning og flash back?
7. Hvordan er klipningen i forhold til musikken i videoen?
8. Hvordan er scenografien (ting, farver, steder mv.)?

Synsvinkel

1. Hvem har synsvinklen i videoen?
2. Hvad får vi at vide om hovedpersonens ydre, fx i forhold til tøj, kropssprog og stemme?
3. Hvad får vi at vide om hovedpersonens indre, fx i forhold til følelser, karaktertræk og tanker?
4. Hvad får vi direkte og indirekte at vide om hovedpersonen?
5. Hvilke bipersoner er med i videoen?
6. Hvilken betydning og relation har bipersonerne til hovedpersonen?
7. Hvordan udvikler hovedpersonen sig i musikvideoen?

Tid, sted og miljø

1. Hvilken historisk tid foregår musikvideoen i?
2. Hvor lang tid foregår handlingen over?
3. Hvilket miljø foregår handlingen i?

Tema, budskab og fortolkning

1. Hvordan passer billede og tekst sammen i musikvideoen, og hvilken betydning har det for udtrykket?
2. Hvad er musikvideoens vigtigste tema og hvorfor?
3. Hvilke andre temaer behandler musikvideoen?
4. Hvad er musikvideoens budskab, og hvordan kommer det frem?
5. Hvad er hovedformålet med musikvideoen?
6. Hvad er din fortolkning af musikvideoen?

Perspektivering

1. Hvilke andre sange eller musikvideoer kender du af samme band eller sanger?
2. Hvilke websites og medieomtale knytter sig til musikvideoen, og hvordan er kvaliteten af indholdet?
3. Hvilke andre musikvideoer eller sange har du set med samme tema, genre eller budskab?
4. Kan du sætte musikvideoens tema eller konflikt i forhold til tiden i dag?
5. Hvilken historisk periode eller kultur kan musikvideoen placeres i? Er den en del af en bestemt musikhistorisk periode?
6. Kender du til lignende konflikter og problemstillinger som dem, musikvideoen behandler?

http://www.danskfaget.dk/udskoling/elevsider/analyseredskaber/film-og-computerspil/musikvideoer/

Novelleanalyse

Analyseredskab til noveller

Karakteristik af en novelle

Novelle kommer fra italiensk og betyder nyhed. En novelle er en kort episk fortælling. Novellen har kun et enkelt handlingsforløb, der for det meste er bygget op omkring en enkel konflikt eller vendepunkt i hovedpersonens liv. Konflikten løses eller afrundes oftest til slut i novellen.

Introduktion til novellen

1. Giv en kort beskrivelse af forfatteren.
2. Redegør for, hvornår novellen er skrevet, og hvilken novellesamling den er en del af.
3. Redegør for novellens målgruppe.
4. Skriv dine associationer ned til novellens titel og eventuelt novellesamlingens titel.
5. Giv gerne et kort resume af novellen.
6. Genrebestem din novelle, det kan fx være en gysernovelle, fantasynovelle, kriminalnovelle eller psykologisknovelle.

Tekstens komposition

1. Hvordan er novellens komposition? Følger den fx en bestemt analysemodel, såsom berettermodellen, kontraktmodellen eller aktantmodellen? Og i så fald hvilken betydning har det for novellen?
2. Hvordan starter novellen? Starter den fx i in medias res?
3. Inddel novellen i afsnit ud fra novellens komposition. Giv gerne afsnittene en overskrift, og skriv et par stikord til hvert afsnit.

Novellens konflikt

1. Hvilke konflikter præsenteres i novellen?
2. Hvornår i novellen opstår point of no return?
3. Hvordan løses novellens konflikter, hvis de overhovedet løses?
4. Hvilke konsekvenser har konflikterne?
5. Hvem er årsag til de opståede konflikter?
6. Hvilken betydning har konflikterne for personerne i novellen?

Fortælleren, synsvinklen og fortællerteknikken

1. Hvordan er fortællersynsvinklen? Er det en pålidelig fortæller, en neutral, alvidende, synlig som en jeg-fortæller eller mere usynlig som en 3. personfortæller?
2. Hvordan er synsvinklen i forhold til personerne, og hvordan påvirker den din oplevelse af personerne? Fortælles der om deres indre, altså tanker og følelser, eller fortælles der mest om det ydre, altså deres handlinger og dialoger.
3. Er synsvinklen den samme i hele novellen, eller skiftes der synsvinkel undervejs?
4. Hvordan er fortælletempoet i novellen? Er det langsomt eller hurtigt? Er der meget dialog, eller springes der hurtigt videre i handlingen?
5. Hvordan er fortællerteknikken? Er novellen bygget op omkring en beretning, er der mange forfatterkommentarer, er der meget dialog eller monolog, er der meget indirekte eller direkte tale osv.?
6. Hvordan er fortællingen fremstillet? Er den meget scenisk, med mange detaljer lidt ligesom et drama, eller er den mere panoramisk med få detaljer?

Personkarakteristik

1. Hvem er hovedpersonen, og hvem er bipersonerne?
2. Hvad får vi at vide om hovedpersonens ydre og indre?
3. Hvad får vi at vide om hovedpersonen direkte og indirekte?
4. Hvad får vi at vide om de væsentligste bipersoners ydre og indre?
5. Hvad får vi at vide om de væsentligste bipersoner direkte og indirekte?
6. Hvordan er personernes indbyrdes forhold?
7. Hvordan udvikler personerne sig?

Tid, sted og miljø

1. Hvilken historisk tid foregår novellen i?
2. Hvilken betydning ville det have for novellen, hvis den foregik i en anden tid?
3. Hvor foregår handlingen i novellen?
4. Hvilket miljø foregår handlingen i?
5. Hvor lang tid foregår handlingen over?
6. Er handlingen fortalt i nutid, fortid eller fremtid?

Sprog og skrivestil

1. Hvordan er novellen sproglig? Bruges der fx tillægsord, slang, uformelt sprog eller billedsprog?
2. Hvilken virkning har de sproglige virkemidler for handlingen?
3. Hvad siger sproget om novellens målgruppe?
4. Hvorfor har forfatteren valgt den sproglige stil?
5. Hvordan er sætningskonstruktionerne? Er der mange korte sætninger? Bruger forfatteren meget lange og detaljerede beskrivende sætninger eller lignende?
6. Hvordan er forfatteren ordvalg, bruges der fx billedsprog, klicher, ironi, ordspil eller dialekt.
7. Hvilke ordklasser anvendes mest i romanen?
8. Er der en sproglig rytme i novellen, eller indgår der modsætninger eller gentagelser?

Tema, budskab og fortolkning

1. Hvad er novellens vigtigste tema og hvorfor?
2. Hvilke andre temaer er der i novellen?
3. Hvad er novellens budskab, og hvordan kommer det frem?
4. Hvad er realplan, og hvad er billedplan i novellen?
5. Hvad er din fortolkning af novellen?

Perspektivering

1. Har du læst andre tekster med samme tema, genre eller budskab?
2. Har du læst andre tekster af samme forfatter?
3. Har du læst andre tekster fra den samme litterære periode?
4. Kan du sætte novellens tema eller konflikt i forhold til tiden i dag?
5. Hvad synes du om novellen, og kender du til lignende konflikter og problemstillinger som i novellen?

Der er et yndigt land

Adam Oehlenschläger 1819

(udgivet 1923)


Der er et yndigt Land,
Det staaer med brede Bøge
Nær salten Østerstrand;
Det bugter sig i Bakke, Dal,
Det hedder gamle Danmark,
Og det er Freias Sal.

Der sad i fordums Tid
De harniskklædte[1] Kæmper,
Udhvilede fra Strid;
Saa drog de frem til Fienders Meen,
Nu hvile deres Bene
Bag Høiens Bautasteen.

Det Land endnu er skiønt,
Thi blaa sig Søen belter,
Og Løvet staaer saa grønt;
Og ædle Qvinder, skiønne Møer,
Og Mænd og raske Svende
Beboe de Danskes Øer.

Vort Sprog er stærkt og blødt,
Vor Tro er reen og luttret
Og Modet er ei dødt.
Og hver en Dansk er lige fri,
Hver lyder tro sin Konge,
Men Trældom er forbi.

Et venligt Syd i Nord
Er, grønne Danarige,
Din axbeklædte Jord.
Og Snekken[2] gaaer sin stolte Vei.
Hvor Ploug og Kiølen furer,
Der svigter Haabet ei.

Vort Dannebrog er smukt,
Det vifter hen ad Havet
Med Flagets røde Bugt.
Og stedse har sin Farve hvid
Dit hellige Kors i Blodet,
O Dannebrog, i Strid.

Karsk er den Danskes Aand,
Den hader Fordoms Lænker,
Og Sværmeriets Baand.
For Venskab aaben, kold for Spot,
Slaaer ærlig Jydes Hierte,
For Pige, Land og Drot.

Jeg bytter Danmark ei,
For Ruslands Vinterørkner,
For Sydens Blomstermai.
Ei Pest og Slanger kiende vi,
Ei Vesterlandets Tungsind,
Ei Østens Raseri.

Vor Tid ei staaer i Dunst,
Den hævet har sin Stemme
For Videnskab og Kunst.
Ei Bragis[3] og ei Mimers[4] Raab
Har vakt i lige Strækning
Et bedre Fremtids Haab.

Ei stor, vor Fødestavn,
Dog hæver sig blandt Stæder
Dit stolte Kiøbenhavn.
Til bedre By ei Havet kom,
Ja ingen Flod i Dalen,
Fra Trondhiem og til Rom.

Med hellig Varetægt
Bevare du, Alfader!
Vor gamle Kongeslægt.
Kong Fredrik[5] ligner Fredegod[6];Hvor er en bedre Fyrste,
Af bedre Helteblod?

Hil Drot og Fædreland!
Hil hver en Danneborger,
Som virker hvad han kan.
Vort gamle Danmark skal bestaae,
Saalænge Bøgen speiler
Sin Top i Bølgen blaa.

Billedanalyse

I analysen er det vigtigt at man arbejder sig ind i billedet. Dvs. at man starter med at gøre rede for det man ser, formen, så forholder man sig til det indhold man lige har beskrevet, for dernæst at fortolke sig frem til budskabet og så slutte af med at perspektivere billedet i forhold til hvad man ellers kender. Det er meningen at de 4 områder hele tiden supplerer hinanden, da indholdet ofte hænger sammen med perspektiveringen og en stor del af budskabet selvfølgelig også ligger i formen osv.
Formen

• Præsentation af billede og kunstneren
• Hvad er det jeg ser? (uden følelser og personlige meninger)
• Komposition – linier, rum, bevægelse, perspektiv
• Farver – kontraster, mæthed, kulde/varme, rene/brækkede
• Teknik – maleri, akvarel, foto, grafik, tegning
• Materiale – kridt, kul, blyant, akrylmaling, oliemaling, tusch, blæk, akvarel, osv.
• Genre/isme

Indhold

• Hvad forestiller billedet?
• Hvad er handlingen i billedet?
• Hvordan er stemningen i billedet?
• Hvad betyder det du ser i billedet? (Kulturel baggrundsviden)
• Har teknikken en virkning i indholdet?
• Hvordan virker de bestemte former og farver?
• Farvesymbolik
• Hvilke følelser sætter det i gang?

Budskab

• Afsender/modtagereffekten.
• Hvorfor har kunstneren lavet dette billede? Hvad vil han eller hun fortælle med det?
• Hvad siger billedet om den tid det er lavet i?

Perspektivering

• Kender jeg til andre billeder med samme form, indhold eller budskab?
• Har jeg læst, set, hørt eller oplevet noget der minder om det jeg ser i billedet?
• Hvilken sammenhæng har billedet med mit liv og den verden jeg færdes i?

fra hjemmesiden: billedguiden.dk


C W Eckersberg 'Møns klint'

Lyrik

Når du arbejder med lyrik arbejder du med teksternes svar på en fornem dessert. Der er kælet for hver detalje, og der er 'lidt men lækkert'.

Du kan arbejde med analysen på din egen måde, men her er et eksempel på en god analysemodel:

Gyldendals analysecirkel

Lyrik er:

lyrik, (af fr. lyrique, via lat. fra gr. lyrikos 'som hører til en lyre, er ledsaget af lyrespil'), i den antikke græske litteratur en af de tre hovedgenrer, ved siden af epik og drama. Lyrik har, forstået som nogenlunde kortfattet, ikke-fortællende digtning på vers, haft mange former: solosang med eller uden instrumentledsagelse, fællessang, recitation, individuel stillelæsning. Ligeledes mange arter af indhold: religiøst, nationalt, (livs)filosofisk, beskrivende, satirisk, bekendende, stemningsanslående. Og lyrik kan være spøgefuldt pointeret, sorgfuld, patetisk osv. Mange fortællinger har været udformet på vers, fx epos og fabel, men det er vigtigt at fastholde, at lyrik ikke er udfoldelsen af en novellistisk eller historisk beretning. Lyrik er derimod besyngelse eller udtalelse af et jegs eller et fællesskabs oplevelse af det guddommelige, af verden, af sig selv.