Disposition

Når du skal fremlægge mundtligt, så skal du bruge en god disposition.
Den skal ikke indeholde mere end du kan overskue, men til gengæld skal der stå lige nøjagtigt det du skal bruge i den...

En god disposition er guld værd! 

En disposition er en oversigt over de dele din fremlæggelse skal indeholde. Den kan umiddelbart sammenlignes med en indholdsfortegnelse til en opgave, men den største forskel er, at en disposition skriver du inden du går i gang, mens en indholdsfortegnelse derimod først udarbejdes når din opgave er færdigskrevet.

Hvad er formålet med en disposition?

Dispositionens to vigtigste formål er for det første at hjælpe dig med at huske på de ting, som du gerne vil have med i din fremlæggelse. For det andet skal den gøre det helt klart for dig selv, i hvilken rækkefølge de forskellige dele skal optræde. På den måde er den faktisk med til at sikre, at du har tænkt på en rød tråd i fremlæggelse. Om du så er i stand til at holde den, når du først går i gang med at fremlægge, er en helt anden sag.
For igen at sammenligne med en indholdsfortegnelse kan man sige, at en disposition er til for din egen skyld, mens en indholdsfortegnelse er til for læserens.

Her kan du se et par eksempler:
(De håndskrevne noter er først skrevet på senere, da eleverne havde øvet sig på fremlæggelsen, og fundet ud af, at der var brug for dem)

Filmiske virkemidler

De filmiske virkemidler:

klik her

Prøveform B

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk

Til elever der skal op i Prøveform B

– også kaldet ’synopseprøven’.

Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser.

Der findes to prøveformer ved folkeskolens mundtlige afgangsprøve i dansk. Det er besluttet af skolen i samråd med dansklæreren hvilken prøveform klassen skal op i. 

Opgivelser og fordybelsesområder

Der opgives 80-100 sider af det klassen har læst i 8. og 9. klasse. Ud fra opgivelserne har læreren sammen med klassen formuleret en række ’fordybelsesområder’. Disse kan f.eks. være en genre, et tema, en forfatter eller en historisk periode som afspejler det klassen har arbejdet med. Hver elev trækker et fordybelsesområde ved en lodtrækning. Det foregår i undervisningstiden umiddelbart efter de skriftlige prøver.

Opgivelserne er individuelle. Hver elev må altså i princippet selv lave sine egne opgivelser. Det er mest relevant for elever der er kommet ind i klassen i løbet af 8. eller 9. klasse, og som derfor ikke har læst det samme som resten af klassen. For alle andre vil opgivelserne være de samme med mindre en elev udtrykkeligt ønsker at opgive noget bestemt.

Eleven skal selv vælge en tekst (eller en film, et billede eller lignende) inden for fordybelsesområdet. Det er den tekst eleven skal op i. Den kendes altså i forvejen, og eleven skal forberede sig på at fremlægge en analyse og fortolkning af teksten. Det som eleven vælger at gå op i, kaldes for ’prøveoplægget’. Det godkendes af læreren.

Synopsen

Derefter går eleven i gang med at lave en synopse. En synopse er en disposition for det eleven vil sige om sit prøveoplæg ved selve prøven, f.eks. i form af nogle stikord om hvilke analyser, fortolkninger og perspektiveringer man kan lave. Eleven bliver ikke vurderet på synopsen, men kun på det mundtlige ved selve prøven. Eleven får vejledning af læreren til at lave synopsen. Der afsættes ti dansktimer til arbejdet med den, men man skal også arbejde videre med den derhjemme. Synopsen afleveres i to eksemplarer senest to uger for prøven (ét til læreren og ét til censor). Den præcise dato gives af læreren. Eleven skal ved prøven læse ca. en halv side op. Eleven vælger selv hvad det skal være, og det angives i synopsen. (vedlægges i kopi)

Forberedelse inden prøven

Som forberedelse til prøven kan man:

• forberede det man vil fremlægge ved prøven
• øve sig på det oplæsningsstykke som man skal læse op ved prøven  
• læse opgivelserne, også dem uden for ens eget fordybelsesområde  
• lave et noteark om de opgivne tekster inden for fordybelsesområdet.

Selve prøven

Det er vigtigt at møde til tiden. Hvis man kommer for sent, risikerer man at blive afvist.

Selve prøven varer 25 minutter inkl. karaktergivning, det vil sige at man i praksis ’er inde’ i ca. 20 minutter.

Fremlæggelse

Ved prøven skal man lave en fremlæggelse om den tekst eller det materiale man er oppe i. Man skal fremlægge en analyse og fortolkning hvor man fremdrager det vigtigste og dokumenterer det ved at udpege nogle få, vigtige steder i teksten. Herefter vil læreren og måske også censoren stille nogle spørgsmål til eleven, og resten af tiden vil forløbe som en samtale om teksten.

Her skal eleven trække tråde mellem prøveoplægget og en eller flere af de opgivne tekster. Man må altså meget gerne tale om ting der er foregået i undervisningen i 8. og 9. klasse, og det vil ske som en del af den fælles samtale om teksten.

Oplæsning

Herudover skal eleven også læse ca. en halv side op. Det har eleven allerede selv valgt og forberedt sig på. Det kan f.eks. være et sted i teksten som man synes har en særlig vigtig betydning. Denne tekst skal man ikke analysere, men kun læse op.

Hvis eleven har valgt en film eller et billede som prøveoplæg, har eleven herudover valgt noget tekst som kan læses op.

Oplæsningen kan være det man begynder med, den kan komme som en del af den mundtlige           fremlæggelse, eller man kan slutte af med den. Men det er ofte en god ide at lægge oplæsningen tidligt.

Det må man have med til prøven

• sin synopse og sit prøveoplæg (inkl. oplæsningsteksten)  
• noter (og ikke et færdigt manuskript) til brug ved fremlæggelsen

Det må man ikke have med til prøven  

• bøger
• andre hele tekster (f.eks. i kopi) end dem der er med i prøveoplægget 
•  afskrifter efter bøger  kopier fra undervisningsbøger (som man selv har lavet)  
• computere, telefoner, mp3-afspillere.

Det er ikke så vigtigt at have en masse med til prøven. Det kan nogle gange virke mere forvirrende end som en hjælp. Man kan nøjes med synopse, prøveoplæg og nogle stikord til støtte for fremlæggelsen. Det gælder først og fremmest om at kunne sige noget om den tekst man er oppe i, og det er også det man bliver bedømt på.

Noveller

Novellen er kendetegnet ved at være kortere end en roman, og behandler oftest kun ét tema. Handlingen i novellen er enkelt opbygget, og skrevet i en kort form, og derfor er der som regel kun én eller få hovedpersoner. Handlingen kører over kort tid, nogle gange kun 10 minutter af hovedpersonens liv. Noveller omhandler tit noget epokegørende i hovedpersonens liv. En novelle har ogå tit en åben slutning, som giver mulighed for at læseren kan prøve at tolke på, hvad der vil ske. Noveller giver ikke 'en løsning' men åbner op for tolkning.

Noveller kan sammenlignes med romaner mht genrer, men dér hører sammenligningen som regel op...

Der er mange måder at analyserer noveller, og den enkelte novelle afgør hvilke punkter/ områder du bør kigge på. 


Gyldendals analysecirkel 'noveller' er dækkende og giver god hjælp undervejs. Prøv den:
Gyldendals analysecirkler novelle


Du kan også få en papirudgave her, den er ikke så omfattende:
https://materialeplatform.emu.dk/materialer/public_downloadfile.do?mat=1381289&id=1381285