Prøveform B

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk

Til elever der skal op i Prøveform B

– også kaldet ’synopseprøven’.

Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser.

Der findes to prøveformer ved folkeskolens mundtlige afgangsprøve i dansk. Det er besluttet af skolen i samråd med dansklæreren hvilken prøveform klassen skal op i. 

Opgivelser og fordybelsesområder

Der opgives 80-100 sider af det klassen har læst i 8. og 9. klasse. Ud fra opgivelserne har læreren sammen med klassen formuleret en række ’fordybelsesområder’. Disse kan f.eks. være en genre, et tema, en forfatter eller en historisk periode som afspejler det klassen har arbejdet med. Hver elev trækker et fordybelsesområde ved en lodtrækning. Det foregår i undervisningstiden umiddelbart efter de skriftlige prøver.

Opgivelserne er individuelle. Hver elev må altså i princippet selv lave sine egne opgivelser. Det er mest relevant for elever der er kommet ind i klassen i løbet af 8. eller 9. klasse, og som derfor ikke har læst det samme som resten af klassen. For alle andre vil opgivelserne være de samme med mindre en elev udtrykkeligt ønsker at opgive noget bestemt.

Eleven skal selv vælge en tekst (eller en film, et billede eller lignende) inden for fordybelsesområdet. Det er den tekst eleven skal op i. Den kendes altså i forvejen, og eleven skal forberede sig på at fremlægge en analyse og fortolkning af teksten. Det som eleven vælger at gå op i, kaldes for ’prøveoplægget’. Det godkendes af læreren.

Synopsen

Derefter går eleven i gang med at lave en synopse. En synopse er en disposition for det eleven vil sige om sit prøveoplæg ved selve prøven, f.eks. i form af nogle stikord om hvilke analyser, fortolkninger og perspektiveringer man kan lave. Eleven bliver ikke vurderet på synopsen, men kun på det mundtlige ved selve prøven. Eleven får vejledning af læreren til at lave synopsen. Der afsættes ti dansktimer til arbejdet med den, men man skal også arbejde videre med den derhjemme. Synopsen afleveres i to eksemplarer senest to uger for prøven (ét til læreren og ét til censor). Den præcise dato gives af læreren. Eleven skal ved prøven læse ca. en halv side op. Eleven vælger selv hvad det skal være, og det angives i synopsen. (vedlægges i kopi)

Forberedelse inden prøven

Som forberedelse til prøven kan man:

• forberede det man vil fremlægge ved prøven
• øve sig på det oplæsningsstykke som man skal læse op ved prøven  
• læse opgivelserne, også dem uden for ens eget fordybelsesområde  
• lave et noteark om de opgivne tekster inden for fordybelsesområdet.

Selve prøven

Det er vigtigt at møde til tiden. Hvis man kommer for sent, risikerer man at blive afvist.

Selve prøven varer 25 minutter inkl. karaktergivning, det vil sige at man i praksis ’er inde’ i ca. 20 minutter.

Fremlæggelse

Ved prøven skal man lave en fremlæggelse om den tekst eller det materiale man er oppe i. Man skal fremlægge en analyse og fortolkning hvor man fremdrager det vigtigste og dokumenterer det ved at udpege nogle få, vigtige steder i teksten. Herefter vil læreren og måske også censoren stille nogle spørgsmål til eleven, og resten af tiden vil forløbe som en samtale om teksten.

Her skal eleven trække tråde mellem prøveoplægget og en eller flere af de opgivne tekster. Man må altså meget gerne tale om ting der er foregået i undervisningen i 8. og 9. klasse, og det vil ske som en del af den fælles samtale om teksten.

Oplæsning

Herudover skal eleven også læse ca. en halv side op. Det har eleven allerede selv valgt og forberedt sig på. Det kan f.eks. være et sted i teksten som man synes har en særlig vigtig betydning. Denne tekst skal man ikke analysere, men kun læse op.

Hvis eleven har valgt en film eller et billede som prøveoplæg, har eleven herudover valgt noget tekst som kan læses op.

Oplæsningen kan være det man begynder med, den kan komme som en del af den mundtlige           fremlæggelse, eller man kan slutte af med den. Men det er ofte en god ide at lægge oplæsningen tidligt.

Det må man have med til prøven

• sin synopse og sit prøveoplæg (inkl. oplæsningsteksten)  
• noter (og ikke et færdigt manuskript) til brug ved fremlæggelsen

Det må man ikke have med til prøven  

• bøger
• andre hele tekster (f.eks. i kopi) end dem der er med i prøveoplægget 
•  afskrifter efter bøger  kopier fra undervisningsbøger (som man selv har lavet)  
• computere, telefoner, mp3-afspillere.

Det er ikke så vigtigt at have en masse med til prøven. Det kan nogle gange virke mere forvirrende end som en hjælp. Man kan nøjes med synopse, prøveoplæg og nogle stikord til støtte for fremlæggelsen. Det gælder først og fremmest om at kunne sige noget om den tekst man er oppe i, og det er også det man bliver bedømt på.