Eventyr

Der var engang ..., og de levede lykkeligt ...

Alle mennesker kender eventyr. Det er nogle af de første historier, vi hører som børn, og vi ved alle sammen, hvad der hører til et rigtigt eventyr.
Eventyret holder altid med de svage. Det er den yngste bror, der vinder, den fattigste, der får prinsessen, og den stakkels steddatter, der får prinsen. Eventyr ender altid godt. Det gode vinder over det onde.
Der sker fantastiske ting i eventyr. Frøer kan blive til prinser, fugle kan tale, og mennesker kan forvandles til dyr. Der kan være overnaturlige væsner, og handlingen foregår tit på fantasi-steder som havkongens slot eller i troldens hule.
Eventyr taler til vores inderste tanker og følelser. Det kan handle om at være alene i verden, blive svigtet, overvinde utrolige farer, finde kærligheden eller blive en helt.
Over hele jorden bliver de samme eventyr fortalt, men på lidt forskellige måder.

Danske folkeeventyr fra o. 1200-tallet

Folkeeventyr er meget gamle fortællinger, der er blevet fortalt fra mund til mund i århundreder. Der er ikke nogen forfatter. Eventyrerne er blevet til af de mennesker, som har fortalt dem. Eventyrene forandrede sig, efterhånden som de blev genfortalt.
I modsætning til nedskrevne eventyr kan folkeeventyr ikke føres tilbage til en bestemt forfatter. Grimms eventyr er et eksempel på folkeeventyr. Det er ikke brødrene Grimm, der har digtet eventyrerne. De samlede de eventyr, de selv havde hørt, og skrev dem ned for omkring 200 år siden.

De gode vinder

Eventyrene handler tit om, at de gode vinder over de onde, og at den fattige mand vinder prinsessen og det halve kongerige. Man kan sige, det er en slags fælles ønskedrømme.
Det, personerne slås med og overvinder, er noget alle kender til eller kan forstå: At blive alene, at miste sine forældre, at blive svigtet, at vinde kærligheden, at blive voksen.

Kunsteventyr

Kunsteventyr er aldrig mund-til-mund-fortællinger, men derimod historier som er opstået i forfatterens egen fantasi, ofte mere eller mindre inspireret af folkeeventyrene eller forfatterens eget liv. Den mest kendte af alle forfattere af kunsteventyr er Hans Christian Andersen. Kunsteventyret er ofte en meget mere levende fortælling end folkeeventyret. Sproget er nuanceret, og der er detaljerede og varierede beskrivelser af personerne og stederne i historien.

HC Andersen skrev i den periode i litteraturen, der omtales som 'romantikken'.

	Folkeeventyr	Kunsteventyr
Oprindelse (= den vigtigste forskel på disse to slags eventyr)	En anonym mundtligt overleveret fortælling (1200-tallet), der på et tidspunkt er nedskrevet (1600-tallet). Blev ofte fortalt af/til almindelige mennesker. De blev brugt til at give almindelige mennesker håb om rigdom og lykke.	Én bestemt navngiven forfatter, der har bestemt alt (den alvidende fortæller). F.eks. H.C. Andersen - Ofte har man brugt et gammelt folkeeventyr og har skrevet det om til kunsteventyr.
Komposition	Klar kronologisk orden.	Der kan være spring i tid (F.eks. flash back) samt flere sidestillede handlingsforløb.
Fortælleteknik	Én handling udløser mekanisk næste handling.	Handling beskrives med motiv og følelser.
Personerne	Personerne er flade, ofte delt i onde og gode. (Flade: Der bruges ingen eller få ord til at beskrive personen.)	Personerne er runde. De har følelser og karaktertræk.~ (Runde: Der bruges mange ord til at beskrive personen. F.eks. tillægsord.
Sprog	Ofte formelsprog, mange gentagelser. ....... Eventyrtræk: F.eks. "Der var engang..." - "Og de levede lykkeligt til..." - Tallene 3,6,9 o.a. bruges ofte -~	Meget lidt formelsprog. Hver forfatter har sit eget sprog. ........ Eventyrtræk: F.eks. "Der var engang..." - "Og de levede lykkeligt til..." - Tallene 3,6,9 o.a. bruges ofte -~